tirsdag den 11. november 2008

Fotosport på Update 2008 - årsmøde for photo-dk / dff

I "fotograf-weekenden" 2.-3. november mødtes en pæn samling på omkring 65 fotografer til landsmøde på "Slottet" i Horsens, de fængslende omgivelser af det nedlagte Horsens Statsfængsel.

Søndag morgen lagde vi ud med en af mine grundlæggende ideer, nemlig "fotosport" også kaldet "kreativ leg", hvor jeg havde fornøjelsen at være igangsætter ....

Det er fængslende at være kreativ…
Kreativitet handler om at bryde vanetænkningen – at bryde ud. Måske netop derfor er det fængslende smukke gamle statsfængsel i Horsens den perfekte ramme omkring et kreativ udbrud, hvor du som fotograf kan (gen)finde legen i skabelsen af billeder – en fotograf-sport, hvor vi udfordrer os selv og hinnanden på lige vilkår.

Mange lavede meget spændende billeder og arbejde med billeder anderledes end deres hverdag - meget spændende og inspirerende at "lege" helst seriøst med ens kollegaer.

Selv lavede jeg et billede af den "kedsomhed" en indsat må have følt på steddet....