fredag den 27. august 2010

Digital Foto Workshop er intensive fotokurser...

Vi har kurser på ethvert niveau og fælles for kurserne er, at vi har tilknyttet de bedste danske og udenlandske undervisere indenfor hver sit felt.

Digital Foto Workshops kurser er intensive, nyskabende og interessante. Vi afholder dem på den idylliske sydhavsø Ærø, hvor den særlige natur, landskabet, strandene og de smukke gamle bygninger giver en unik og spændende kulisse til fotografi.

Udover det smukke sted, sikrer lokationen også, at der er arbejdsro og tid til at gennemføre kurserne. Alle vore kurser er inklusive god forplejning og indkvartering i dejlige omgivelser.

På Digital Foto Workshop afholder jeg følgende kurser:

Kreativ Leg, byggestenen i en fotografisk udvikling

- byggestenen i en fotografisk udvikling

Den kreative tilgang til skabelsen af billeder er fælles for fotografer, uanset om vi primært arbejder med portræt, landskab, reportage eller hvad vores foretrukne emne(r) måtte være.

På dette kursus taler vi om billeder, som billeder, om billedsproget og kurset vil bestå af både snak og praktik. Vi ser på og taler om "andres og egne" billeder som udgangspunkt for en Kreativ Leg.


Fine Art Nude

- billeddebat og øvelser

Fine Art Nudes er en både svær og intressant del af kunstfotografiet – og langt mere en den blotte fremvisning af nøgenhed.

Denne workshop er både teori og praksis, idet vi tager udgangspunkt i deltagernes medbragte portfolier, der fremlægges til debat i gruppen.


Portrættet i det naturlige lys

- billeddebat og øvelser

Der er portrætter og så er der portrætter – eller med andre ord – der er uendeligt mange måder at portrættere på.

På denne workshop vil vi tale om og arbejde med at få det naturlige frem i mennesker – på din egen måde.

Gode portrætter kræver en åbenhed af både fotografen – og af den portrætterede. Det kræver tid – det kræver indlevelse – for personen, omgivelserne og lyset.


Udvikling af din stil - billededebat og øvelser

- billeddebat og øvelser


Få om nogen, har udviklet en personlig stil uden at være i en eller anden form for dialog med andre billedskabere.

Dette kursus tager udgangspunkt i deltagernes medbragte portfolier, der fremlægges til debat i gruppen. Vi taler om billederne, ideen med billederne, virkningen af billederne og mulighederne.


Klik på workshopens titel for yderligere informationer